Til forsiden

Slørugle (Tyto alba)           

En mellemstor ugle, som må betegnes som Danmarks smukkeste ugle. Mit sit lyse udseende og hvide hjerteformede slør kan den ikke forveksles med andre uglearter. Det er den mest lyssky af alle vore ugler. Den er også kendetegnende ved at fange mange forskellige arter småpattedyr. Mus og spidsmus udgør over 90 pct.og fugle 3-5 pct. af føden. Sløruglen er i Danmark helt tilknyttet bebyggelse - og især landbrugsejendomme. I gode yngleår kan sløruglen få 2 kuld unger. De gamle ugler er standfugle.                                                                                                                                                               

 

Sløruglebestanden er gået meget frem i Danmark - således fra ca. 25 par i begyndelsen af 1990érne til nu ca. 480 par. I Jylland er det i dag den almindeligste ynglende ugleart på gårde. Den store fremgang skyldes især opsætning af redekasser.

 

                   

Den gamle slørugle er en smuk fugl. Hvert år bliver der ringmærket mange slørugleunger i Danmark - her et kuld på 5,      som bliver ringmærket af Peder Thellesen for Ringmærkningsafdelingen på Zoologisk Museum i København.

Slørugle truer Kirkeugle                                                                                                                                                                                                    Vores undersøgelser viser, at sløruglen flere steder har fordrevet Kirkeugle, hvor de to arter optræder på samme lokalitet (gård). På baggrund heraf anbefaler vi, at man ikke opsætter flere sløruglekasser i Jylland, hvor de to arter forekommer. Strengt taget bør man slet ikke opsætte flere sløruglekasser i Jylland, hvor der nu er ophængt langt over 1000 redekasser! I de områder, hvor der endnu er en bestand af kirkeugle og hvor man har opsat sløruglekasser fx. i Himmerland - vil vi anbefale, at man sætter en plade med et 6,5 cm hul på de allerede ophængte sløruglekasser. Dermed har Kirkeuglen mulighed for at bruge kasserne som sovested. Med den store sløruglebestand fratager vi også kirkeuglen potentielle ynglesteder og er dermed med til at bremse artens spredningsmuligheder i Danmark. Og det kan naturligvis ikke være meningen!!!  Det skal nævnes, at begge arter foretrækker gårde med husdyr og det skaber som nævnt problemer.(Problematikken er også kendt i andre europæiske lande).  

Hjemmesider, der opfordrer til at opsætte sløruglekasser bør følge vores anvisning. Mindst to hjemmesider under Dansk Ornitologisk Forening opfordrer endnu til opsætning af sløruglekasser. Det er uheldigt, for når man opsætter redekasser er det vigtigt, at gøre sig klart, at det kan få konsekvenser for andre fuglearter. Det kan mening mand ofte ikke vide. Med når man kender problematikken og har den faglige indsigt som Dansk Ornitologisk Forening har, er det vigtigt, at man arbejder frem mod at beskytte og hjælpe truede arter og ikke lave projekter for projekternes skyld.      

Kirkeuglebestanden er nu faldet til ca. 65 par i Danmark - alle yngler i Jylland. Så vi må sætte vores energi ind på at hjælpe denne art - se www.kirkeugle.dk                                                                                                              

 Ligeledes vil vi anbefale, at kommuner undlader at give tilskud til fremstilling og opsætning af sløruglekasser.  

Vi er meget interesseret i oplysninger om Slørugle. 

Du kan læse meget mere om Slørugle i min bog, Danmarks Ugler. Bogen er desværre er udsolgt, men kan lånes på biblioteker. Jørgen Terp Laursen jtl@kirkeugle.dk